Kongens fald

Introduktion
I denne afdeling skal du læse uddrag fra "Kongens fald", der er en klassiker i dansk litteratur og bliver betragtet som et af Johannes V. Jensens kendteste værker. Desuden blev det kåret som den bedste danske roman i det 20. århundrede af Politikens læsere. Sproget er voldsomt, sanseligt, billedrigt og kan være ret vanskeligt at læse. Tag derfor god tid til at gå ind i sætningerne og slå ord op, hvis du ikke forstår dem.
Kongens fald udkom oprindeligt som tre selvstændige romaner med titlerne "Forårets død", "Den store sommer" og "Vinteren". Mellem hver del sker der et spring på omtrent 20 år, så vi følger Mikkel Thøgersen fra hans ungdom til alderdom og død.
Værket tager udgangspunkt i danmarkshistorien, som betyder, at den tager udgangspunkt i rigtige begivenheder fra Christian d. 2's tid i begyndelsen af 1500-tallet. I historien følger vi den rodløse student Mikkel Thøgersen, der følger kong Christian d. 2. på tæt hold, både som student, soldat og til sidst medfange på Sønderborg slot.
Der sker meget i "kongens fald" og romanen har et stort persongalleri, der kan være svært at holde styr på, derfor får du et kort overblik over historiens handling:
Resumé og opgaver
I historiens indledning møder vi studenten Mikkel Thøgersen, der netop er vendt hjem til København. Her møder han flere af kongens lejesoldater, heriblandt Otte Iversen. De begiver sig længere ind mod København, hvor Mikkel på afstand får mulighed for at betragte den unge kongesøn Christian d 2, som er på druktur i København.
Følgende uddrag begynder dagen derpå, hvor vi følger Mikkels tur gennem byen.
"Drømmeren" - side 20 til 26
- Slå ord op som i ikke forstår - brug sproget.dk eller Den danske ordbog
- Karakterisér Mikkel og udpeg på bestemte steder i teksten, der siger noget om ham
- Formulér 3 spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få svar på.
Mikkel bliver altså smidt ud af universitetet og vandrer hvileløst rundt i byen. Her betragter han en jødisk pige, Susanna, som han forelsker sig i. En nat ser OtteIversen også Susanna på vej gennem byen og de ender med at være sammen.
Næste dag er Mikkel Thøgersen vidne til, at Susanna sidder i gabestokken, opdaget i nattens begivenheder og han beslutter sig for at hævne sig på Otte Iversen. Mikkel tager til sin hjemegn for at besøge sin far og bror. Her møder han Ane Mette, som er Otte Iversen store kærlighed fra hjemegnen. Som hævn, voldtager han Ane Mette og hverver sig efterfølgende som lejesoldat.
Næste gang vi møder Mikkel arbejder han for bispen og får til opgave, i selskab med den unge forældreløse Axel, at aflevere et brev til Otte Iversen, der er flyttet tilbage til hjemstavnen. Axel og Mikkel er vidt forskellige personer. Mikkel er skeptisk, eftertænksom og indesluttet, hvorimod Axel er uden sorg, livslysten og udadvendt.
Da Axel ankommer hos Otte Iversen, finder Otte ud af, at Axel er resultatet af den nat, han i sin tid havde med Susanna. Axel får ikke noget at vide, men bliver sendt videre sammen med Mikkel.
I næste kapitel får Mikkel til opgave af bispen at overlevere en besked til ærkebiskoppen. "Consumatum Est" - det er fuldbragt. Dette sætter gang i den begivenhed, der går under navnet " det stockholmske blodbad", hvor flere hundrede svenske adelige blev brutalt henrettet under befaling fra Christian d. 2.
Efter blodbadet bliver Mikkel ekstremt syg og Axel besøger ham, da han er på sit yderste. Axel har i lang tid talt om et dokument, der giver adgang til store skatte. Axel vil dog ikke vise ham det. Det frustrerer Mikkel grænseløst og han beslutter sig for at tage hævn efter han er blevet rask igen.
Efter at have forelsket sig og giftet sig med flere forskellige kvinder, skal Axel giftes med Inger, der viser sig at være resultatet af Mikkels voldtægt af Ane-Mette. Mikkel hævner sig på Axel for episoden med dokumentet med et sværdhug på benet, som Axel senere dør af.
Christian d. 2. er så småt ved at miste grebet om magten og dette ender i en af romanens klimatiske højdepunkter, hvor kongen i sin store tvivl sejler frem og tilbage mellem Jylland og Fyn. Ude af stand til at vælge det ene eller det andet.
"Kongen falder" - side 152 til 161
Diskutér med sidemakkeren.
- Hvilke begrundelser kommer kongen med, for at rejse frem og tilbage mellem Jylland og Fyn?
- Prøv at sammenligne kongen og Mikkel Thøgersen, hvordan minder de om hinanden fra det i tidligere har læst om Mikkel?
- Refleksionsspørgsmål: Kom med eksempler på, hvornår i selv har været lammet af tvivlen i en vigtig beslutningssituation. Hvordan endte i med at træffe en endelig beslutning?
I bogens sidste del er Mikkel vendt hjem med fra en pilgrimsrejse fra det hellige land. Kongen er taget til fange og et oprør hos bønderne er undervejs. Bønderne sejrer i første omgang, men taber i sidste ende og Mikkel ender som tjener og medfange hos kongen.
I fangenskabet diskuterer de to om jorden drejer om solen eller omvendt og af den grund rejser Mikkel til kvaksalveren Zacharias for at få svar på spørgsmålet. Hos Zacharias møder Mikkel et dværgelignende væsen, hvis hovedskal Zacharias har åbnet. Det viser sig at være kongens uægte søn og dette syn gør, at Mikkel falder hen i feber. Mikkel vender tilbage til slottet og på sit dødsleje oplever han en ringen for ørene.
"Grotte" - side 221 til 222
- Undersøg sagnet om Fenja og Menja - Hvordan hænger det sammen med Mikkels indre tilstand?
- Minder dette tekststykke om noget i tidligere har læst Johannes V. Jensen? (Ja, det gør det)
Til slut dør Mikkel af feber og alderdom til kongens store ærgrelse.
Hvad synes i om Mikkel? Hvordan har han udviklet sig siden uddraget "drømmeren"?